Hun væver ham et øje i uld, og giver ham en æske, han kan springe op af som en trold. Puf! Et vejrtræk holdt så længe, at han bliver i tvivl. Hun falder om, så næsten dødt. Han sender hunden afsted for at tjekke byttet. Hunden logrer. Han går hen til det, der ligner en krop. H endes måske. Den ligger stille, kroppen, og ansigtet ligner et skudhul. Stille og rundt ligger ansigtet og venter med bløde læber. På ham, måske. Det falder ud til siden, da han rører ved det. Ansigtet. Han kysser det. Han slår det. Èn gang og hun vender. En gang til og hun vender den anden. Så åbner hun et øje, det er af vævet uld.
↧