Onsdag twittede TV2 News-vært Jens Gaardbo: »Nøj altså. Er der nogen, der kan forestille sig, hvordan det er at lave nyheder 24 timer i døgnet i et land, hvor der ikke sker en skid?« En dag skulle Gaardbo prøve at se nyheder i et land, hvor der ikke sker en skid. Så ville hans beklagelser over at befinde sig i den producerende ende af pølsen nok ophøre. Men sådan er det jo. Som sprechstallmeisterinden sagde. Der kan kun gives, hvad der er i posen. Nu er den politiske agurketid sat ind. Og medierne kan give mere plads til andre væsentlige emnekredse og historier. Ugens tophistorie handlede om en forhenværende tv-kok, dennes søn, der har lært at slagte et æsel, en lille pige, der fandt tv-kokkens halshuggede pony på stranden, en akt overværet af vidner, hvis vidnesbyrd førte til sigtelse af sønnen, som ifølge tv-kokken ofte bliver anholdt. Dog ikke altid for at slagte ponyer på stranden. Alt dette skete et sted i nærheden af Tisvildeleje. Hvor den største frygt indtil nu ellers har været, at TDC-komikeren Casper Christensen kommer midt i badekåbe-hyggen i uge 29 og slynger om sig med sit slæng. Hvilket tydeligvis svarer til, at Liberal Alliance melder sin ankomst på Femø-festivalen. Som det blev nævnt på Facebook: »Spooky place, det dér Tisvilde,« mens man citerede Twin Peaks: »The Owls are not what they seem«. Venstreformand Lars Løkke Rasmussen er åbenbart heller ikke, hvad han syner at være. Var Lars Løkke en aktie, ville det være nu, man skal sælge. Det har længe været usandsynligt, at Lars vokser sig større. Alle historier om Løkke har endda på det seneste handlet om, at hans værdisætning ikke matcher virkeligheden. Et fald er uundgåeligt. Først bragte Se & Hør beretningen om, at Løkke slet ikke cykler så godt, som man hidtil har troet, da han, ifølge vidner, åbenbart skulle være væltet foran 7-eleven på Rådhuspladsen. Senest har dagblade tillige været efter venstreformanden. Om at han er uforberedt og uddeler vilkårlige bandbuller i sit parti. Og den af egen stand fejrede interviewer, DR2-vært Martin Krasnik, holdt tilmed en Sankthans tale, hvori han til Danmarks opinionsførende politiker blandt andet sagde: »Først får du statsministerposten foræret af Anders Fogh Rasmussen og ved først mulige lejlighed taber du den ved valget. Så får din modstander, Helle, hele ansvaret for det rod, du har lavet, og nu sidder du der på toppen af bakken og er parat til at glide hele vejen ned i mål og blive statsminister igen. Du har kun en eneste modstander – det er næsten smukt – det er dig selv. Kun du kan tabe det hele på gulvet, og faktisk går du allerede nu og lyder som en, der allerede har tabt det hele. Hvorfor gør du det, Lars?« Krasnik kunne ikke forstå, at Lars Løkke ikke kom ind og svarede Krasnik i tv-studiet på denne udlægning: »Kom dog herind.« Hvilket nogenlunde ville svare til, at man ruller en mand i tjære og fjer, hvorefter man beder ham forklare, hvordan han dog har griset sig sådan til. Helle Thorning-Schmidt fik samme behandling og tilbud, skal det siges. Det nye DR2 forskelsbehandler ikke folk. Her kan alle blive talt ned til. Man har næsten fået det indtryk, at Lars Løkke Rasmussen var en doven pony, der var i færd med at blive trukket rundt i nyhedsfolden uden mæle og indflydelse på sin egen skæbne. Indtil en venstrevæbner pludselig dukkede op i det politiske magasin Ræson i midten af ugen. Børsens debatredaktør, tidligere spindoktor i VK-regeringen, Christopher Arzrouni, havde gennemgået og analyseret alle venstreformandens seneste taler. Og gjort en opsigtsvækkende opdagelse. Så opsigtsvækkende, at ingen andre, hverken politiske reportere, politiske analytikere, politiske venner eller fjender har noteret det. Lars Løkke Rasmussen har ikke gået politisk søvndrukken uvirksom og vrissen rundt tøjlet til mediecyklens rustne og raslende bagagebærer. Tværtimod. Han har hele tiden arbejdet på en snedig plan. Den har blot ligget skjult for medierne i »de finere nuancer i taler med mere,« som Arzrouni onsdag formulerede det i Ekstra Bladet. »Sådan ser Løkkes revolution ud« hævder Arzrouni i sin kortlægning af initiativer i Ræson, muligvis udvundet af pauserne i venstreformandens taler. Hvilket viser sig at være noget med brugerbetaling og privatisering af det offentlige. Venstres næstformand, Kristian Jensen, afviste ganske vist blankt i artiklen i Ekstra Bladet, at Venstre vil forringe offentlig service. Men næstformanden har måske ikke læst »de finere nuancer« i formandens taler på samme facon som Christopher Arzrouni. Torsdag meddelte nationens topøkonomer så i Berlingske, at Lars Løkkes plan om nulvækst i det offentlige frem til 2020 er nogenlunde lige så hovedløs og levedygtig som en strandet tisvilde-pony. Der er endnu ikke målinger på, hvad det betyder for Lars Løkke kursen. Det fremgik ikke af News-vært, Jens Gaardbos tweet, om det er året rundt, han har fornemmelsen af »at lave nyheder 24 timer i døgnet i et land, hvor der ikke sker en skid.« Der skal imidlertid herfra lyde en opfordring til nøje at gennemgå »de finere nuancer« i nyhedsstrømmen. Hvor doven den end må flyde sommeren igennem. Gaardbo tager jo tydeligvis fejl. Der synes netop at ske en masse. Og tydeligvis mest for den, der gider at se ordentligt efter under overfladen. »The Truth is Out There« lød mottoet for den succesfulde tv-serie i 90?erne, X-Files, om liv ankommet fra rummet. Hvilket havde en dobbelt betydning. Der er overfladen, og der er dybet. Præcis som Lars Løkkes Rasmussens revolutionsplaner blev overset af de fleste, antager jeg. For sandheden er ikke blot derude. Sandheden er også langt ude. Hold øje med ugler sommeren over.
↧